Den 10. oktober drog 14 nordlændere til JM i Videbæk, hvoraf 10 stillede til indvejning. Alle vejede ind i deres respektive klasser, dog måtte klubbens overhoved, Fyrsten, lige en tur i sveddragten og op på motionscyklen for lige at smide de sidste 300g. Det var for Højbens og undertegnedes vedkommende debut i 3-kamp, og tror godt jeg på begges vegne tør sige, at det var en go’ dag, der har givet blod på tanden. Flere af atleterne leverede flotte løft, men mest bemærkelsesværdigt må dog være Ernæringsekspertens lette 190 i ben — vel at mærke uden bælte. Se lige de ben! Han har allerede proklameret 220 i nær fremtid. Prinsen, Thomas Test og Tømrerlærlingen var de eneste, der høstede medaljer. Stort tillykke med det.
Alt i alt en god dag, der vanen tro blev rundet af på den gyldne måge i Herning.