Nordland til 2. ligarunde!

10. juni deltog Nordland, traditionen tro, med to hold til divisionsturneringens 2. runde. Det blev til stævnedebut for to af vore nye medlemmer, Christina og Mike, og der blev sat et par PR. Alt i alt, et hyggeligt stævne med flotte præstationer fra alle deltagere.

Nordland til 1. ligarunde

Lørdag d. 21. januar kørte 2 hold Nordlændere til Horsens for at deltage i 1. runde af divisionsturneringen.

1 hold klassisk og 1 hold udstyr. Det blev til et fornuftigt stævneresultat for en flok atleter der ikke var i nærheden af at peake.

Bodybuilding i Nordland

Som en servicemeddelelse fra Formanden gør vi opmærksom på at AK Nordland også er en klub der byder bodybuildere velkommen. Her ser vi en af vore mest fremtrædende medlemmer indenfor segmentet.

Bodybuilding

Nordland til finalen i divisionsturneringen

Lørdag morgen d. 3. december kørte 3 nordlændere den lange tur til Tårnby for at deltage i divisionsturneringens finale. Der var sidsteøjebliksombytning i holdopstillingen og det resulterede i at alle 3 løftede uden udstyr i udstyrsturneringen, og alle løft var på dagsform.

Nordland til 3. runde i divisionsturneringen

AK Nordland deltog 22. oktober i Videbæk for 17. år i træk med 2 fuldt besatte hold i alle 3 runder af divisionsturneringen. I år kvalificerede udstyrsholdet sig til finalen.

Se nedenfor En lille video med de fleste løft fra en hyggelig tur, der traditionen tro afsluttes med et besøg på McDonald’s i Herning. Lidt usund har man jo lov at være.

Nordland til JM i Videbæk

JM2015

Den 10. oktober drog 14 nordlændere til JM i Videbæk, hvoraf 10 stillede til indvejning. Alle vejede ind i deres respektive klasser, dog måtte klubbens overhoved, Fyrsten, lige en tur i sveddragten og op på motionscyklen for lige at smide de sidste 300g. Det var for Højbens og undertegnedes vedkommende debut i 3-kamp, og tror godt jeg på begges vegne tør sige, at det var en go’ dag, der har givet blod på tanden. Flere af atleterne leverede flotte løft, men mest bemærkelsesværdigt må dog være Ernæringsekspertens lette 190 i ben — vel at mærke uden bælte. Se lige de ben! Han har allerede proklameret 220 i nær fremtid. Prinsen, Thomas Test og Tømrerlærlingen var de eneste, der høstede medaljer. Stort tillykke med det.

Alt i alt en god dag, der vanen tro blev rundet af på den gyldne måge i Herning.

Nordland på Rømø

IMG_1801

Uge 27 var ugen, hvor det tungeste hold endnu set gæstede Rømø. 7 mand stærk tog en uges ferie i luksuriøst sommerhus, hvor den stod på golf/minigolf, go-kart, hazard, grill, øl, piña colada, træning i Tønder, soldbadning og damer. I løbet af ugen stødte flere nordlændere til, bl.a. Højben, Bankmanden og Fyrsten, som alle 3 var i stødet.

En rigtig hyggelig uge som sikkert gentages næste år.

Nordland erobrer guldet til DM Klassisk

Nordland stillede til DM Klassisk med et fyldt hold løftere med guldet i for øje. Det blev til en række flotte præstationer fra alle, inkl. opfyldning af landsholdskrav fra en af vore løftere, og det blev belønnet med guld til holdet og adskillige disciplin medaljer.